Køkkenet

Kosten

Der serveres varieret, velsmagende og traditionel mad fra eget køkken. Vi måler beboernes BMI og tilbereder maden ud fra dette. Lægeordinerede diæter følges.
Der er fællesspisning i kantinen ved morgen-, middags-, og aftensmad, men man må selvfølgelig gerne spise på egen stue.
Formiddagskaffen serveres i aktivitetscentret efter morgenandagt. Eftermiddags-, og aftenkaffe serveres i dagligstuen.
Til alle måltider deltager personale, hvor vi vægter hygge og samvær omkring måltidet. Vi skaber stemning i kantinen og dagligstuen, og gør det så hyggeligt som muligt, med blomster og lys. Beboerne hjælper med borddækning, og om søndagen dækkes bordene festligt med servietter og dug.

Gæster

Pårørende er velkomne til at købe dagens middag i kantinen.
Er man 1-2 personer, skal middagen bestilles senest dagen før.
Er man 3 personer eller derover, skal middagen bestilles senest ugen før.
Der kan også købes brød og kaffe fra kaffevognen. Er man mere end 4 gæster, skal brød bestilles dagen før.
Der sælges kun forudbestilt smørrebrød til aften. Skal bestilles dagen før. På grund af bemanding i køkkenet er der kun mulighed for at bestille middags- eller aftensmad til max 4 personer. Husk forudbestilling ugen før. 
 

Aktuelle priser kan altid ses i kantinen.

Spisetider

Morgenmad kl. 7.30-9.30
Formiddagskaffe kl. 10.00
Middagsmad kl. 11.45
Eftermiddagskaffe kl. 14.30
Aftensmad kl. 17.30
Aftenkaffe kl. 19.30

På stuerne spises lidt før.

Fødselsdag

Ved fødselsdag, er det beboeren, der bestemmer dagens menu.
Fødselsdagen fejres om formiddagen, hvor der serveres boller og kakao i aktivitetscentret. Om eftermiddagen serveres vandbakkelseskagemand/kone. Fylder man rund eller halvrund serverer vi gammeldags lagkage.
Ved fødselsdag kan man invitere familie og venner på kaffebord (max 30 pers.), hvor der er valgmulighed mellem 2 menuer.
Pårørende dækker selv bord og vasker op. Køkkenet sætter service, duge, lys og servietter klar på en rullevogn. Der er ingen servering og borddekoration. Bestilling til køkkenet senest 10 dage før.

Man er altid velkommen til at låne Ældrecentrets faciliteter, og selv medbringe mad og drikke.